Friday, April 27, 2007

Quick and Dirty! (Lige på og hårdt, hurtigt og beskidt!) :)

Her kommer den så!

Nej, alvor! Her er det interview, jeg lovede at lave. Jeg har digtet lidt mumbo-jumbo om udførelsen. Det er bare noget, der kan havne i bilag sammen med selve interviewspørgsmålene.

Som vi aftalte foretager vi mindst 3 interviews hver og sender resultatet til mig senest søndag aften, så jeg kan begynde arbejdet med at kode svarene mandag.

Fint med stikord bare!

Sæt gerne interviewspørgsmålene i Word og skriv svarene her.

Er der alvorlige fejl eller mangler, eller forslag til rettelser/tilføjelser, så meddel det snarest!

God weekend!


Om udarbejdelsen af Quick n’ Dirty interview

Vi lægger ud med et par opklarende baggrundsvariabler, fordi det evt. senere hen kan vise sig at være af værdi at undersøge, om der er samvarians mellem fx alder og hvornår respondenten sidst har afsendt en MMS.

Spørgsmålene er tilstræbt enkle og let forståelige og sat i en naturlig rækkefølge, som leder hen til 5 scenarier. Ud fra devisen om ”det vigtigste først” søger vi først at klarlægge respondenternes MMS-kompetencer. Med vilje undgår vi hypotetiske spørgsmål som fx ”Kan du finde ud af at sende en MMS”, hvortil de fleste, måske uden at have prøvet det, ville svare bekræftende, muligvis i den tro at det vil være lige så simpelt som at sende en SMS.

Da opgaven centrerer sig om et scenarium som er at finde, ikke bare på Roskilde Festival, men faktisk alle steder, hvor der opholder sig mange mennesker, og hvor storskærme er til stede, vælger vi ikke at holde strengt fokus på Roskilde Festival i interviewet, men også at inkludere musikfestivaler generelt i spørgsmål 4. Dog bliver vi ved det musikalske islæt, da det muligvis er noget, der spiller ind på motivvalg, og vi holder os til festivaler, fordi mennesker her er sammen i et længere tidsrum, hvilket igen kan formodes at have indflydelse på, hvilke fotos, brugerne vælger at få vist på storskærmen.

Vi vælger at arbejde med scenarier, en slags fiktive prototyper, fremfor hypotetiske spørgsmål, da vi har erfaring for, at dette leder respondenten til et mere ærligt svar, og vi støtter os endvidere til teoretisk belæg for denne påstand (Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse, s. 75”). Vi er bevidste om, at dette også vil give meget åbne svar, som kan være svære at kode og konkludere noget generelt udfra, men det er også blot for at få et fingerpeg om brugernes tanker, holdninger og idéer i forhold til vores koncept, at vi udfører dette interview.


Quick n’ Dirty interview

1. Alder _____

2. Køn

Mand

Kvinde

3. Hvornår har du sidst sendt en MMS?

Inden for den sidste uge

Mere end en uge siden

Aldrig

4. Har du været på Roskilde eller andre musikfestivaler?

Ja

Nej

Scenarier

Jeg vil nu oplæse forskellige scenarier for dig, og bagefter vil jeg bede dig komme med din umiddelbare respons; bare ganske kort.

  1. Forestil dig, du er på en festival. Det foto, du tager med din mobiltelefon, kan du få vist øjeblikket efter på storskærmen. Fortæl mig lidt om hvad tænker du om det?

  1. På storskærmen vil der altså hele tiden være skiftende fotos, taget af festivalgæster. Hvordan synes du, det lyder?

  1. Pludselig ser du på storskærmen et foto, hvor du er med. Du var ikke klar over, at du blev fotograferet. Fotoet vises i få sekunder. Hvordan har du det med det?

  1. Dine billeder, som du har sendt til storskærmen, vil efter festivalen kunne lægges på festivalens hjemmeside sammen med alle de andre gæsters fotos. Du vil selv kunne vælge, hvilke fotos du ønsker at offentliggøre, og hvilke du ønsker private eller slettet. Hvad tænker du om den idé?

  1. Dit telefonnummer bliver sendt med billedet og kommer til at stå nederst på skærmen, når dit foto vises. Hvad er din respons her?

5 comments:

Signe said...

Virkelig godt arbejde Jesper! Thumbs up.Jeg har ingen indvendelser mod noget som helst.. Synes også din rækkefølge af spørgsmålene til sidst er hensigtsmæssige. Specielt at det med det offentliggjorte tlfnr. står som det sidste spørgsmål, og dermed ikke har indflydelse på de foregående svar (med mindre folk læser forud). Godt arbejde, igen:)

Signe said...

Jo lige en kommentar.. Måske skulle der stå i indledningen hvem vores målgruppe er, altså hvem vi henvender os til med skemaet.. Unge mellem 15-35(?) år?

Signe said...

Ih hvor er jeg irriterende med alle de kommentarer.. Jeg tænkte på om endnu et spørgsmål ikke kunne føjes til. Jeg tror det kunne være brugbar viden.
Noget i stil med:

Hvornår på en festival oplever du det sjoveste, skæggeste, mest mærkelige eller det du husker bedst?

Så finder vi ud af om det er i camping området, ved scenerne.. Om det er publikums oplevelser eller oplevelser i mindre grupper. Det vil være rigtig rart at vide!

Jesper Grenaa Eilertsen said...

Revideret interview rundsendt. Brug dette!

Tak Signe, jeg har tilføjet dine forslag. Godt set! :)

Signe said...

Rigtig godt arbejde du har lavet med analysen af vores interviews!!! Sådan :)